Derfor bør dit kontor minde om et lækkert hjem

Traditionelt kontormiljø er på vej ud, mener direktør i det internationalt anerkendte, danske designbrand Vipp, Kasper Egelund. Vipp står bag indretningen af FRAMEHOUSE på A.P. Møllers Allé, og den opgave har betydet noget helt særligt for Kasper Egelund, som selv bor i Dragør.

Illustration fra FRAMEHOUSE på A.P. Møllers Allé i Dragør som bliver et Vipp univers i indretningen.

Af Pia Melander Guilbert

Når du træder ind i kontorhuset FRAMEHOUSE, kan du ikke undgå at støde på det tidløse, danske designbrand Vipp.

“FRAMEHOUSE er en af de første kunder, der får et totalt univers leveret af os,” konstaterer direktør i Vipp, Kasper Egelund.

Direktør Kasper Egelund Foto: Jonas Pryner Andersen

Det betyder, at du i FRAMEHOUSE både vil finde Vipp køkkener og badeværelser, men også møbler og lamper i resten af huset er af det eksklusive mærke.

Stoltheden over lokal anerkendelse

For Kasper Egelund har arbejdet med at indrette FRAMEHOUSE betydet noget helt særligt, fordi han selv bor i Dragør.

“Vi har også lige lavet noget i New York. Det var sjovt, men jeg kommer ikke til at møde ret mange, som har set det. Der er en særlig stolthed over, at folk, jeg kender, siger: “Wauw, hvor er det fedt.”

Pressefoto Vipp

På spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at være omgivet af lækkert design på jobbet, svarer Kasper Egelund:

“De fleste af os bruger i dag rigtig meget tid på vores arbejdsplads. Mit indtryk er, at det bliver mere og mere værdsat, at miljøet på vores kontor minder om oplevelsen af et lækkert hjem, og at man tænker: “Den stol gad jeg også godt at have.”

At det gammeldags, traditionelle kontormiljø er stærkt på vej ud er en tendens, der også er tydelig på internationalt plan, tilføjer Kasper Egelund.

Det perfekte match

Selv kalder han Vipp og FRAMEHOUSE for det perfekte match:

“KOM-KBH, som står bag FRAMEHOUSE, har de samme ambitioner som os, hvad angår æstetik og kvalitet. Vipp er tidsløse kvalitetsprodukter, der har en lang levetid og er lavet af ordentlige materialer. Det harmonerer godt med FRAMEHOUSE´s fokus på bæredygtighed og New Nordic-atmosfære.”

Om Vipp

Du kender måske historien om Vipp-spanden, der går helt tilbage til 1939, hvor den nygifte metaltrykker Holger Nielsen, Kasper Egelunds morfar, for at imponere sin kone, producerer en skraldespand med pedal til hendes frisørsalon. Spanden viser sig at være så funktionel og hygiejnisk, at der snart opstår efterspørgsel hos blandt andet læger og tandlægeklinikker.

Pressefoto Vipp

I dag er Vipp meget mere end en spand. Du kan få Vipp-køkkener, badeværelser og nu også møbler til stuen eller arbejdsrummet fra det eksklusive, danske, familieejede designbrand. Læs mere på www.vipp.com

Fakta om FRAMEHOUSE

1810 kvadratmeter kontorplads til udlejning fra 1. april 2019. Lejemål fra 100 kvadratmeter. Konkurrencedygtige priser og lave driftsomkostninger.

Illustration: FRAMEHOUSE

Adgang til mødelokaler med nyeste udstyr. Gratis parkering samt GreenMobility hotspots.

Beliggende på A.P. Møllers Allé 43B. 12 minutter fra Københavns Lufthavn med bus. 7 minutter fra motorvejen.

Screenet til en DGNB-certificering i kategorien GULD. Læs mere på www.kom-kbh.dk