Julebordene på Amagermuseet

Amagermuseet åbnede sidste weekend dørene til deres store juleudstilling. Dines Bogø var forbi museet lige inden åbningen. En opfølgning i rækken af indlæg om Jul på Amagermuseet.

Lisbeth Møllers julebord med personlige bordkort. Lisbeth har været bestyrelsesmedlem i over 30 år i Amagermuseets Venner. En af specialisterne, når det drejer sig om amagerdragter. Foto: Dines Bogø

I malerisalen er der dækket op. Martin Hans Borg, Bente Walløe Poulsen, Ida Clemmensen og Lisbeth Møller har stået for de fire borde. Man kan stå længe og fordybe sig i fine detaljer og beskrivelser.

Formand for Dragør Museumsforening: Martin Hans Borg. ”Til julefrokost i Dragør anno 2018”. Foto: Dines Bogø
Formand for Amagermuseets Venner: Bente Walløe Poulsen. ”Julebordet i år 2000”. Foto: Dines Bogø
Formand for Danmarks Lodsmuseumsforening: Ida Clemmensen. ”En skipperskrøne”. Foto: Dines Bogø

Se også sognerådsformand og gårdejer Dirch Bacher Dirchsens mølle, som han fremstillede til sønnen Jan. (Bonusinfo: Lokomotiv, der trækker juletoget, er model i størrelse 1/87, Märklin TM 800 fra 1949).

Amagermuseet nåede ikke, at samle midler, så Store Maglebys gamle stubmølle kunne bevares. Den hjemmelavede mølle er ikke en model af byens mølle. Læs historien på planchen i malerisalen. Foto: Dines Bogø

Amagermuseet har gjort det igen med nye spændende vinkler på en gammel tradition.

Søren Mentz fortæller med begejstring om udstillingerne. Den 30. april 2019 fortæller museumslederen i Lokalhistorisk Forening om museets historie. Foto: Dines Bogø
 

Seneste artikler

 

Fik du læst?