No menu items!
More
    onsdag, juli 15, 2020

    Forside Erhverv - Dragør SAS opruster til og fra Sydøst-asien

    SAS opruster til og fra Sydøst-asien

    SAS og Singapore Airlines opruster det strategiske samarbejde om trafikken til og fra Sydøst-asien. Singapore Airlines øger de nuværende 5 ugentlige afgange til daglig service. Ruten skal betjenes af det nye brændstof-økonomiske Airbus 350-900 fly på ruten til København, skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse. Vækstmuligheder for turisme og erhverv siger Wonderful Copenhagen.

    (Billedekilde: Singapore Airlines/Airbus)

    Fra november næste år vil Singapore Airlines i samarbejde med SAS flyve dagligt på ruten til København. For selskaberne er det en milepæl i den joint-venture aftale, der siden 2013 har styrket både samarbejde og ruten.

    “Frekvensforøgelsen viser vores dedikation til det vigtige nordiske marked og til at vækste vores fælles rutenetværk. Øget frekvens og helt nyt fly giver vores kunder endnu bedre adgang til hurtig og smidig service til nøglemarkeder i Sydøstasien samt Australien og New Zealand,” udtaler Erwin Widjaja, General Manager Nordics, Singapore Airlines. SIA har fløjet fra Københavns Lufthavn i 41 år.

    Anders Wahlström, Head of Sales, Sverige og Finland, SAS, fortsætter: “Med vores fælles service tilbyder vi rejsende et unikt rutenetværk, uanset hvor i Norden de bor eller skal rejse til. Sidste år blev Stockholm-Singapore-ruten tilføjet, og med daglig service på København tilbyder vi tilsammen 12 ugentlige afgange direkte til Singapore og videre til de øvrige destinationer, der er omfattet af vores joint venture-aftale.” Han tilføjer:

    ”Vi er især glade for at styrke tilbuddet til vores frequent travelers-kunder, der flyver til, fra og i Skandinavien.”

    40 års samarbejde på ruten
    Hos Københavns Lufthavn mindes administrerende direktør Thomas Woldbye sidste års fejring af 40-års-jubilæet for samarbejdet mellem Singapore Airlines og Københavns Lufthavn.

    “Det viser en fortsat udvikling i vores tætte samarbejde, at kapaciteten på ruten mellem Singapore og København nu øges markant,” siger Thomas Woldbye og fortsætter:

    “Vi er glade for at se, at partnerskabet mellem vores største operatør, SAS, og Singapore Airlines udvikler sig så positivt. Det er et meget fint eksempel på, hvordan lufthavnen som knudepunkt styrker begge flyselskaber ved at overføre passagerer fra SAS-netværket til Singapore Airlines-netværket og vice versa. Omkring en tredjedel af passagererne til og fra Singapore er transitpassagerer.”

    Årligt benytter flere end 117.000 passagerer ruten Singapore-København. 31 pct. er indkommende turister og forretningsrejsende fra Singapore, Sydøstasien, Australien og New Zealand.

    Nye vækstmuligheder

    Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen og bestyrelsesformand for ruteudviklingsprogrammet Greater Copenhagen Connected, glæder sig over den øgede frekvens:

    Michael Aarø-Hansen (Pressefoto)

    “Det er godt nyt for Greater Copenhagen og er en perfekt illustration af effekten af Greater Copenhagen Connected, der arbejder på tværs af både grænser og offentlig-privat regi. Singapore er et vigtigt knudepunkt, og øget frekvens giver mulighed for endnu flere turister, talenter og investeringer fra en region med stærk købekraft og markante globale interesser.”

    Ny flytype på ruten

    Det nuværende fly på ruten, en Boeing 777-300ER, bliver udskiftet med en Airbus A350-900. Det sker fra november 2019. Flyet er udstyret med 42 sæder I Business Class, 24 i Premium Economy Class og 187 på Economy Class.

    A350’eren blandt verdens mest moderne fly. Flyet har et mere aerodynamisk design og er bygget af lette materialer. Det giver et 25 pct. lavere forbrug af brændstof. Flyet har støjsvage motorer, en meget rummelig kabine samt en særlig LED-belysning, der fremmer ro og afslapning under rejsen

    Daglige afgange

    SQ351 afgår fra København kl. 12.30 og ankommer i Singapore kl. 07.30 den efterfølgende morgen (tidsangivelserne er lokale og tentative). Returflyet, fly SQ352, afgår fra Singapore kl. 23.50 og ankommer i København den følgende morgen kl. 06.25.

    Kilde: Københavns Lufthavn

    Must Read

    Sommertip til halv pris: Besøg Dragørs spændende museer

    Coronaepidemien præger alle museer i 2020. Museum Amager har indtil videre ikke kunnet benytte sig af regeringens økonomiske hjælpepakker, men har klaret...