No menu items!
More
    fredag, januar 22, 2021

    Forside Nyheder - Dragør Børnehaven Kornblomst til (u)hyggelig Halloweenfest i lufthavnen

    Børnehaven Kornblomst til (u)hyggelig Halloweenfest i lufthavnen

    Børnehaven Kornblomst var sammen med tre andre lokale børnehaver inviteret til (u)hyggeligt besøg i lufthavnen i dag. De knap 70 lokale børnehavebørn fik uhyggen til at brede sig i lufthavnen, da de var inviteret til Halloweenfest for bl.a. at være med til, at forvandle en ny orange byggevæg til en flot Halloween-udstilling, skriver lufthavnen i en meddelelse til DragørNyheder.dk

    Børnehaven Kornblomst til Halloweenfest i lufthavnen. Foto: Københavns Lufthavn

    Uhyggelig Halloweenudstilling

    Børnehaven Kornblomst var i dag sammen med tre andre lokale børnehaver til Halloweenfest i lufthavnen for at dekorere et nyt område udenfor Terminal 2. Dagen resulterede i en uhyggelig Halloweenudstilling, som passagererne i lufthavnen forfærdet kan beundre de næste uger.

    Foto: Københavns Lufthavn

    ”En Halloweenfest var en oplagt mulighed for os til at jage en skræk i livet på nogle af Amagers mindste spøgelser, hekse og riddere. Efter børnehavernes besøg står vores nye orange byggevæg nu som et sandt rædselskabinet af kravlende edderkopper, uhyggelige spøgelser og skræmmende skeletmænd”, siger Peter Goll, kommunikationsdirektør hos Københavns Lufthavne med et smil på læben.

    Foto: Københavns Lufthavn

    Det er en hård omgang at udsmykke en 80 meter lang væg, så det var nogle sultne børn, der sluttede Halloweenfesten i det nye madområde i Terminal 2, hvor lufthavnen og WOK gav frokost til hele banden.

    Foto: Københavns Lufthavn

    Udstillingen er åben for alle
    Københavns Lufthavn har været en del af Amager i snart 100 år og gør en stor indsats for at være i dialog med sine naboer – små som store. Børnenes uhyggelige mesterværker vil derfor være tilgængelige frem til den 9. november 2018, så alle interesserede kan kigge forbi til en (u)hyggelig Halloweenudstilling.

    Foto: Københavns Lufthavn

    Must Read

    Legetøjsbutikker i Dragør

    Det er længe siden, at der har været legetøjsbutikker i ”Det gamle Dragør”.