Et luftfyr på Sydamager

I 1931 opstillede Luftfartsmyndighederne i Danmark en kæde af luftfyr på Sjælland ved Solrød, Faxe, Præstø, Saxkøbing til Rødbyhavn til brug for natflyvningen København-Hannover.

I 1933 blev der opsat et luftfyr på Sydamager og ruteføringen over Sjælland blev derefter ændret så man nu fløj fra Kastrup Lufthavn over Køge Bugt.

1939. Inspektion på det moderniserede Kongelunds Fort, der var blevet opgraderet fra et batteri til et fort. I baggrunden ses Luftfyret på Kalvebodvej ved indkørslen til fortet.

Luftfyret på Amager blev placeret på Kalvebodvej 265 lige ved indkørslen til Kongelunds Batteri, som befæstningsanlægget hed til 1938.

Fyret, der var anbragt på et mindre jerntårn, udsendte et kort hvidt blink ca. hver 4 sekund og det var aktivt fra solnedgang til solopgang.

Fra 1938 blev luftfyret også benyttet af Søværnet under øvelser. En kystartillerists observationer fra tårnet blev sammenholdt med andre indberetninger. På den måde kunne man rimelig præcist angive nedslagssted for granaterne i Øresund.

Fyrene slukkes i fem år

Få dage efter udbruddet af 2. Verdenskrig i september 1939 blev fyrene slukket og først tændt igen i slutningen af 1945.

Selve lampehuset på fyret på Kalvebodvej var nedtaget i det meste af den periode. Placeringen få meter fra Kongelundsfortet (som anlægget hed fra 1939) var måske ikke så heldig, da den onde fjende om natten ikke kunne være i tvivl om, hvor fortet lå.

Om det var Bernard Law Montgomery, der under en inspektion for Nato, så fyret vides ikke. Han lagde ikke fingrene imellem, når han så noget, der ikke levede op til Natos standard.

Lampehuset blev demonteret og bevaret.

Fyret blev stadig brugt som observationspost så sent som i 1949. En bidende kold februar-nat beordrede man under en øvelse en kystartillerist op i tårnet. Han skulle observere “fjendens bevægelser”. Da man endelig var færdig med øvelsen, var han så forfrossen, at han nær aldrig var kommet ned. Han kunne dårligt føle trinene på den lille stejle metalstige.

1941. Kystartillerister returnerer til Kongelundsfortet efter øvelse. Det 20 meter høje gittertårn ses i baggrunden på Kalvebodvej 265. I forgrunden ligger de skinner, der blev anvendt til projektørvogne.

Militæret ønsker fyret flyttet

Luftfyret blev flyttet i september 1950 til en position, hvor det ikke direkte markerede militære anlæg. Måske skete flytningen på grund af nye retningslinjer for sikkerhed, som militæret havde fået efter medlemskab af Nato året før?

De fleste af de andre luftfyr på Sjælland blev helt nedlagt i foråret 1949. Radiokompasset havde næsten erstattet de optiske luftfyr.

Den nye placering blev Tømmerupvej 265, 2791 Dragør i Ullerup hos gårdejer Henrik Henriksen.

Pudsigt nok samme husnummer (265) som fyret havde haft på Sydvestpynten. Metaltårnet med lampehuset blev anbragt på sydsiden af markvejen 30 meter fra laden på “Jansens Minde”.

Gårdejeren fik 100 kr. om året for at udleje jord til tårnet og diverse elinstallationer. For at holde uvedkommende væk var tårnet forsynet med et advarselsskilt.

Skiltet, der sad på gittertårnet i Ullerup, sikrede i princippet mod uønsket adgang.

Når man stod på Rådhuspladsen i København, kunne man oppe i luften ofte se de korte glimt fra luftfyret (Amager S, som det hed). Luftfyret blev på den nye position primært anvendt som identifikation af Københavns Lufthavn.

På tårnet var der senere også placeret mere moderne udstyr bl.a. en radiokompassender. I begyndelsen af halvfjerdserne besluttede man helt at nedlægge luftfyret, da flyene længe havde været udstyret med elektronisk navigationsudstyr.

Luftfyr nedlægges

Fyret blev slukket i slutningen af 1974, men først i midten af december året efter blev tårnet fjernet.

Heldigvis reddede forudseende historisk interesseret personel fra lufthavnen selve lampehuset. Det blev forsigtigt nedfiret inden tårnet blev væltet ved hjælp af et par traktorer fra lufthavnen.

Efter et par måneder i gårdejer Henriksens lade blev lampehuset afhentet og transporteret til Brandstation Vest i Københavns Lufthavn, hvor det blev sat i stand, opstillet i et lokale og tændt ved passende lejligheder.

2010. Lissi Broholm foran lampehuset, der nu er opstillet i Vilhelm Lauritzens 1939-terminal. Terminalen blev 19. september 1999 flyttet fra sin oprindelige placering på Flyvervej i Kastrup til Vilhelm Lauritzens Allé ved Amager Landevej i Maglebylille.

Fra 1990 var fyret udstillet på det daværende flyvemuseum i Billund. Da museet flyttede til Helsingør omkring 1999 kom lampehuset tilbage til Kastrup. I dag kan det ses i Vilhelm Lauritzens terminalbygning i Maglebylille sammen med mange andre historiske effekter.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »