Foredrag om Søvangs 100-års fødselsdag

Søvang, Kronkolonien, Danmarks største Grundejerforening – ja kært fødselsdagsbarn har mange navne. I hele september markeres det, at Søvang i år fylder 100 år .

Inspektør Torsten Schiøth havde hejst flaget, da vi igen besøgte Baggersmindelejren for at fortælle historie. (Foto: Dines Bogø)

Den 25. september 1918 blev grundejerforeningen stiftet. Mere end 400 grunde var blevet udstykket og solgt fra i sommeren 1918.

Foredrag om Søvang

Foredragsholderne Dines Bogø og Claus Ehlers blev budt velkommen af grundejerforeningsformand Tom F. Clausen. (Foto: Susanne Ehlers).

Claus Ehlers, der har boet på Søvej i mange år og som er kommet i området fra barn, fortalte om området fra start til nu.

Dines Bogø; “Mine forældre boede som landliggere i Søvang i 1930. I slutningen af forrige årtusinde udgav jeg fem mindre bøger om Søvang efter grundlæggende research i områdets historie. Det blev til mange hundrede samtaler med nuværende og tidligere beboere i Søvang”.

Samtidig blev flere tusinde fotos indskannet og afleveret til Lokalarkivet, der før den tid kun have fem fotos fra området.

Da ejendomshandlerne Simonsen og Sørensen i 1918 skulle sælge grundene beskrev de, at Søvang lå få skridt fra Store Magleby jernbanestation. (Foto: Dines Bogø).

For 14 dage siden blev foredraget om Søvang afholdt i Wiedergården for Lokalhistorisk Forenings medlemmer og andre interesserede.

Søndag den 16. september fik 89 beboere fra Søvang foredraget i udvidet form.

Tidl. grundejerforeningsformand Claus Ehlers fortæller om Søvang Badebro og ”brobisserne”. (Foto: Dines Bogø).

Mødet blev afholdt i Baggersmindelejren på Fælledvej 132. Den tidligere militærlejr, der i 2016 markerede 100-års jubilæum, kan igen fejre jubilæum. I november næste år er det 100 år siden, at Frelsens Hær købte lejren med tilhørende jordareal af Strandvanggård.

100 år

Tom Clausen, nu snart afgående formand for Grundejerforeningen Søvang, bød velkommen til de mange fremmødte. Foredragsholderne fortalte om deres baggrund og interesse for Søvang.

Claus Ehlers gennemgik byen Søvangs historie fra før etableringen til i dag. Jeg havde lavet fotoserie og skaffet tre ældre film fra 1939-1959.

Deltagerne så bl.a. film fra dagliglivet i Søvang. Der var også en optagelse fra et bestyrelsesmøde, hvor herrerne flittigt pulser på cigarer, medens kassererens frue og datteren serverer kolde øl. (Foto: Dines Bogø).

Som ekstra nummer hørte deltagerne om badebroerne og de mange militæranlæg, der lå og ligger i området fra 1916 til i dag.

I de kommende dage markerer Grundejerforeningen Søvang de 100 år med bl.a. fest og reception.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »