No menu items!
More
    tirsdag, oktober 20, 2020

    Forside Mad & Drikke Rå æblekage med flødeskum

    Rå æblekage med flødeskum

    Rigtig mange steder bugner frugttræerne med de fineste æbler, så hvad er mere oplagt end at servere opskriften på æblekage i denne uges madtip?

    Æblekage er en klassiker i det danske kagesortiment og ikke uden grund. Æblekage smager nemlig skønt og kan varieres i det uendelige – bagt æblekage, æbletærte og gammeldags æblekage i alverdens afskygninger. 

    Her får du opskriften på rå æblekage med flødeskum, som er inspireret af den traditionelle gammeldags æblekage med æblegrød, rasp og makroner. Æblegrøden er udskiftet med revet (rå) æbler, og raspen og makronerne er udskiftet med sprød mandelcrunch. De rå æbler og den sprøde mandelcrunch serveres portionsanrettet i glas. På den måde kan man se de små fine lag. Den rå æblekage toppes med masser er kold flødeskum og hakket chokolade.

    Kagen/desserten er dejlig frisk med de rå æbler, og den søde crunch supplerer de lidt syrlige æbler utroligt godt. Server f.eks. rå æblekage som dessert som den perfekte afslutning på en god middag her i sensommeren og hele efteråret. 

    Rå æblekage – et sundere alternativ uden at gå på kompromis med den gode smag

    Desserten indeholder ikke raffineret hvidt sukker, og den er glutenfri. Du kan derfor nyde æblekagen med god samvittighed  – den er meget tæt på at kunne kategoriseres som “sund”. 

    Tryk på billedet og tjek opskriften ud på rå æblekage med flødeskum.

    Rigtig god fornøjelse med opskriften på rå æblekage. På min Facebook-side giver jeg flere gange om ugen inspiration til retter, hvor udgangspunktet er sæsonens råvarer. Tryk “følg” og få sund inspiration i dit nyhedsfeed.

    På min hjemmeside www.dethandlermestommad.dk er du velkommen til at gå på opdagelse i over 100 forskellige opskrifter.

    Du ønskes en rigtig god uge med masser af madglæde.

    Mette Forman
    Madblogger
    www.dethandlermestommad.dk

    Must Read

    Skal du med ud at køre gratis med elbus på søndag?

    Linje 32 er ikke bare en almindelig bus. Det er Movias første buslinje, der er skabt som elbus, og den kommer til...