Heldig lottomillionær i Dragør: Nul rigtige men vinder 1 million

I weekenden smilede solen og lykkens gudinde på en heldig kartoffel fra Dragør. Det var Millionær-garantien som kom i spil med 2×1 million gode danske kroner og det kom to heldige danskere til gode i lørdags.

Den ene heldige vinder af Millionær-garantien og 1 million kommer fra Dragør Kommune og har spillet via Plus-abonnement. Vinderen vandt en million, selvom vedkommende ikke havde gevinst på sin kupon. Det er den ekstra trækning Danske Spil har under navnet Millionær-garantien – altså nul rigtige men alligevel millionær.

Den anden vinder af 1 million kommer fra Greve. Der var ingen vindere af 1. præmien, hvorfor førstepræmiepuljen nu vokser til 15 millioner kroner, som kan vindes på lørdag.

Der var ikke nogen, der fangede Jokeren. Derfor er der 2 mio. kr. i Joker-puljen, der kan fanges på onsdag ifm. Vikinglotto-trækningen.

Lotto-tal: 2, 3, 4, 9, 12, 33, 36
Tillægstal: 19
Joker-tal: 5, 0, 6, 3, 1, 6, 2

Kilde: Danske Spil

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »