Emil Stenlund kan løbe med sejren i Danmark har Talent i morgen

DANMARK HAR TALENT 2018 FINALEN PÅ TV2 LØRDAG 14/04 KL. 20:00
Det er tid til finalen, og de fire dommere sidder klar, men det er udelukkende seernes stemmer, der afgør, hvem der løber med æren, titlen og ikke mindst den kvarte million kroner.

I morgen kan du være med til at stemme sejren hjem til Emil Stenlund.

DragørNyheder.dk er inviteret med til finalen i studiet i morgen og vi glæder os rigtig meget til at dele begivenheden med Dragør.

Der bliver masser af show, når Emil Stenlund skal dyste mod de ni andre finalister lørdag aften. Ilddrengene tager kampen op mod et sukkermonster, DHG Acro Talent går i ‘tribal mode’ i junglen, og Emilija danser til nummeret ‘Human’. Champions League Family garanterer også en fest på scenen, og danseduoen Familia Loca leverer et anderledes danseshow. De dansende brødre Moonlight Brothers består af 26-årige Christoffer Eskjær Breitenkamp og 17-årige Jonathan Eskjær Breitenkamp fra Aabenraa. Du kan også opleve danseren Anastasia, koret EVE og slagtøjsspilleren Noa.

Vi er sikre på at Emil er topklar og vi håber Dragør stemmer lokalt og sender Emil hjem til Søvang lørdag aften med æren, titlen og den kvarte million.

I morgen er det ikke dommerne der stemmer, men alle seerne.

Finalen bliver et brag med mulighed for at opleve det danske rockband, Carpark North, som giver nummeret ‘Heroes’, og de veloplagte værter, Felix Smith og Christopher Læssø, er klar til at give os den fedeste finale.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »