Dragør Kommune sender 76 gavekort af 350 kr. til børn

Det såkaldte ’Fælleslegat for værdige trængende’ i Dragør Kommune er nedlagt og pengene udbetales i form af 76 gavekort med 350 kr. til børn, der lever i familier med en begrænset indtægt.

 

Udvalgsformand glæder sig

”Det er jo glædeligt, at vi har fået tilladelse til at udbetale pengene fra det nu nedlagte legat, så midlerne kommer nogle børn i Dragør til gode. Gavekortene vil blive udsendt over tre år – i år og de næste to år. På den måde vil der allerede nu være en julegave på vej til børn og deres familier i Dragør”, siger Kenneth Gøtterup, der er formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget.

Baggrund

Der er Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, der har søgt Civilstyrelsen om tilladelse til at nedlægge Fælleslegat for værdige trængende i Dragør Kommune, fordi der ikke længere kom renteindtægter, og legatet dermed ville spise sig selv op. BFKU indstillede derfor til sagen til kommunalbestyrelsen, hvor et flertal stemte for. Pengene udbetales i tre portioner med ca. 26.000 kr. i årene i 2017-2019. Gavekortene gives efter indkomst.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »