Overvind vinteren med udendørs træning

Du har måske mest lyst til at blive under dynen her i de kolde, mørke vintermåneder, men den bedste måde at komme igennem dem er faktisk at gøre det stik modsatte. Udendørstræning giver et rush, du ikke får i et fitnesscenter, mener Mikkel Manzano og Marianne Valentin, som begge tilbyder holdtræning med himlen som tag.

Foto fra facebookgruppen DragørHoldet

Af Pia Melander Guilbert

– Når regnen pisker ned, eller frosten bider i kinderne, og du alligevel går hjem med et smil på læben. Det er en ubeskrivelig følelse, konstaterer Mikkel Manzano. Han er træner for DragørHoldet, der træner udendørs hele året, blandt på havnen og mormorstranden.

At træne i al slags vejr giver et rush, mener Mikkel:

– Det frigiver dopamin og kan nok bedst sammenlignes med den følelse af velvære en vinterbader får.

I det hele taget kan udendørstræning noget, et fitnesscenter ikke kan, understreger han:

– Du slipper for at stå i en sal, hvor fugten driver ned ad væggene, og her er ingen spejle eller klaustrofobi over at være mange mennesker på lidt plads. Desuden er det et frisk pust at komme ud og røre sig efter en hel dag på indendørs arbejdsplads.

Når vejret er værst, siger Mikkel til sine deltagere, at det er træninger som disse, der bygger karakter, overskud og selvværd.

Tumler og griner i græsset
At være udendørs er i sig selv noget, der højner vores fysiske og psykiske velbefindende, medgiver Marianne Valentin. Hun er træner for et naturtræningshold, der træner på Kongelundsfortet hver søndag. Holdet er primært for 55+ målgruppen, men alle er velkomne.

– Vi føler os ret tit høje, når vi er færdige med træningen. Naturen giver tryghed og inspirerer os ti at ”tumle”. For eksempel ligger vi tit græsset og træner, i hvert fald om sommeren. Vi får leget og grinet en masse, konstaterer hun.

Naturfødselsdag på Kongelundsfortet

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »