Villads og Jeppe gør DragørNyheder yngre på en uge

Sig hej til vores to gå-på-modige praktikanter, Villads og Jeppe. De går i 9. klasse på Dragør Skole og skal være her ugen ud.

Villads til venstre og Jeppe til højre forynger DragørNyheder ugen ud. Foto: DragørNyheder.dk

Villads og Jeppe er begge 15 år og startede i praktik på DragørNyheder mandag. De skal blandt andet hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi får flere unge til at interessere sig for lokalnyheder og undersøge, hvordan det går med folkeskolens nye kommunikationsværktøj Aula.

Om årsagen til, at de har valgt søge i praktik på DragørNyheder siger Jeppe:
– Det lød spændende, og jeg synes det er fedt selv at prøve at formidle noget kommunikation til andre mennesker, især når det er så lokalt.

Villads fortæller:
– Jeg har valgt at søge praktik som journalist, fordi jeg ikke helt ved, hvordan det er at være journalist, så jeg vil gerne prøve det.

I fritiden interesserer begge drenge sig meget for fodbold og at være sammen med deres venner og familie. På DragørNyheder vil de især gerne arbejde med video.

Villads og Jeppe kommer i ugens løb til at arbejde mest i “marken” med en voxpop og videoer om bl.a. unges medievaner, Aula og livet som ung i Dragør. Foto: DragørNyheder.dk
 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »